Åben Havn for Erhverv
Fredag d. 8. Maj 2026 | 09.30-16.00
Gratis (begrænset antal pladser) Tilmeldingsfrist 30. april 2026
Åben Havn for Erhverv
Fra Råstof til Råstyrke
Vordingborg Havn rummer et levende økosystem af aktører, som til daglig arbejder side om side med råstoffer, logistik, energi og industri. Med denne konference går vi sammen om at åbne havnen og invitere branchen indenfor til en fælles samtale om fremtidens råstoffer og havne.
Den 8. maj går Port og Vordingborg, Vordingborg Forsyning, Business Vordingborg og Dansk Natursten sammen om at åbne havnen og invitere branchen indenfor til en fælles samtale om fremtidens råstoffer, grøn infrastruktur og havneudvikling.
Med temaet “Fra råstof til råstyrke” belyser konferencen råstoffernes strategiske betydning og de udfordringer, vi står over for i forhold til fremtidens behov. Samtidig viser dagen, hvordan Vordingborg Havn fungerer som logistisk knudepunkt og infrastrukturleverandør, og hvordan havnens centrale aktører bidrager til denne bevægelse.
Konferencen er for dig, der arbejder med råstoffer, forsyning, havnelogistik eller grøn infrastruktur – hvad enten du planlægger fremtidens anlægsprojekter, investerer i sektorkobling eller sætter de politiske rammer for Danmarks råstofforsyning.
Cecilie Lykkegaard modererer dagen, faciliterer samtalerne, binder programmets indlæg sammen og sikrer en skarp, engagerende dialog mellem oplægsholdere og deltagere.
Tilmeldingsfrist: 30. april 2026
Adresse for event: Islandsvej 8, 4760, Vordingborg.
Program
Fra råstof til råstyrke
Verden forandrer sig – og det gør vilkårene for råstoffer også. Hvordan rammer globale tendenser inden for forsyningssikkerhed og bæredygtighed Danmark, og hvor står vi lige nu? Oplægsholdere fra Teknologisk Institut/Realdania og Danske Råstoffer tager os med bag tallene.
Paneldebat: Efterspørgsel, udbud, råstoffer
Har vi nok råstoffer, hvem skal levere dem, og til hvilken pris? En skarp debat om spændingerne mellem Danmarks stigende behov, begrænsede ressourcer og de politiske rammer, der skal få det til at hænge sammen.
13.00 Råstyrke under overfladen
Vordingborg Forsyning forvalter noget af kommunens vigtigste infrastruktur – fra vandforsyning og spildevand til kraftvarmeværk og fjernvarme. Hør hvordan forsyningen som funktion spiller en central rolle i at omsætte råstoffer til råstyrke i hverdagens drift og fremtidens anlægsprojekter.
Paneldebat: Sektorkobling og investeringsperspektiver
Hvad sker der, når energi, materialer og industri spiller sammen på én havn? Acadia, Vordingborg Forsyning og Teknologisk Institut debatterer potentialet for sektorkobling i Vordingborg Havn – og hvem der investerer.
15.00 Sejllads og rundvisning Vordingborg Forsyning
Hop ombord på en sejlads i havnen, og kig indenfor hos Vordingborg Forsyning til et virksomhedsbesøg på kraftvarmeværket.
Netværk og afslutning
Når holdene vender retur fra sejlads og rundvisning, byder vi på kaffe og kage. Benyt muligheden for at netværke på tværs af branchen og runde en indholdsrig dag af i godt selskab.
Praktisk information
Nedenfor finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om Åben Havn Erhverv. Har du spørgsmål, der ikke er besvaret her, er du altid velkommen til at kontakte os.
Åben Havn Erhverv afholdes fredag den 8. maj 2026.
Fra kl. 9.30 til ca. 16.00.
Arrangementet finder sted på:
Vordingborg Havn, Islandsvej 8, 4760 Vordingborg.
Nærmere oplysninger om lokaler og samlingspunkt fremgår af program og velkomstmail.
Deltagelse i Åben Havn Erhverv er gratis.
Tilmelding sker via tilsendte invitation. Tilmeldingsfrist: 30. april 2026.
Har du ikke modtaget invitationen men ønsker at deltage, kan du kontakte 73 70 58 88.
Ja. Der vil være anvist parkering i nærheden af Vordingborg Havn.
Nærmere anvisninger udsendes sammen med det praktiske program før arrangementet.
Ja. Der serveres:
- Morgenkaffe ved check-in
- Frokost omkring kl. 12.00
- Kaffe og kage i forbindelse med netværk og afslutning
Eventuelle kosthensyn kan angives ved tilmelding.
Ja. Programmet inkluderer blandt andet:
- Faglige oplæg og paneldebatter
- Indblik i arrangørernes arbejde
- Sejllads i havnen og rundvisning på kraftvarmeværket
Deltagelse sker som udgangspunkt efter invitation.
Kontakt Port of Vordingborg på telefonnr.: 73 70 58 88.