Bliv en del af Åben Havn
Praktisk information for Virksomheder
Lørdag den 9. maj 2026 åbner vi Vordingborg Havn og inviterer borgere, særligt børn og familier, ind på en levende arbejdshavn. Publikum bevæger sig ad en tydelig oplevelsesrute gennem havneområdet, guidet af en gratis skattekort med stop undervejs.
Der er udarbejdet et kort over havnen med en tydelig rute og en række standpladser langs denne. Standpladsen er gratis, men I står selv for opsætning af telt, inventar og udstyr.
Placering langs ruten tildeles af arrangørerne ud fra helheden i markedet og publikumsflow.
Praktisk information
Vi ser frem til at byde jer velkommen til Åben Havn 2026 og takker for jeres deltagelse. Nedenfor finder I praktisk information om opstilling, adgang, parkering og kontakt.
Adressen for eventet er Islandsvej 8, Vordingborg. Vi holder åbent fra 10.00-16.00.
Oversigtsplan og standplacering
Der fremsendes en oversigtsplan med angivelse af standnumre og placering. Find også planen herunder.
Her fremgår også placering af telte, adgangsveje og parkeringsområder.
Opstilling og adgang
Vi anbefaler, at I ankommer i god tid, så I kan opstille og gøre jeres stand klar uden hast.
Opstilling er mulig i følgende tidsrum:
Det grønne markerede område på kortet angiver, hvor stande kan opstilles.
Virksomheder med stande placeret inden for den grønne stiplede linje på kortet har mulighed for opstilling fra fredag.
Fredag:
- Der vil udelukkende være adgang for personbiler på området.
- Opstilling kan ske i tidsrummet kl. 07.00–09.30. Det er vigtigt, at opstillingen foregår med hensyntagen til Åben Havn Erhverv, som finder sted fredag kl. 09.00–17.00.
Lørdag
- Opstilling kan ske i tidsrummet kl. 07.00–09.30.
Kørsel og logistik
- Den gamle port ved Danmarksvej kan kun benyttes af køretøjer under 3.500 kg
- Lastbiler skal benytte Main Gate ved ind- og udkørsel
- Følg anvisninger på dagen ift. af- og pålæsning
Parkering
Området øst for teltet (kaj 1) anvendes til parkering af personbiler
Parkering skal ske efter anvisning (se kort)
Det er ikke muligt at parkere bag egen stand
Telte og standopsætning
- Telte og udstyr skal placeres inden for det tildelte standområde
- Af hensyn til sikkerhed og fremkommelighed skal gangarealer holdes fri
- Det er op til den enkelte stand at stå for egen forplejning
Kontakt
Ved spørgsmål før og under arrangementet er I velkomne til at kontakte:
- Kurt Christensen, Driftskoordinator/PFSO, Tlf. 24992861
- Per Hansen, Reperatør, Tlf. 40447254
Øvrig information
I forbindelse med afholdelsen opstilles der telt på kaj 1 mellem pullert 5 og 7. Vi gør opmærksom på, at området vil være præget af aktivitet i dagene op til.
Vi beklager eventuelle gener og takker for jeres forståelse og samarbejde.